Fra porcelænsmaler til anlægsgartnerlærling

Da Royal Copenhagen stoppede produktionen af musselmalet porcelæn i Danmark, sluttede et kapitel i Jimmys liv. Han mistede sit job som porcelænsmaler og måtte se sig om efter et nyt erhverv. Efter grundige overvejelser besluttede han sig for at blive anlægsgartner.

Tyve år tilbage på arbejdsmarkedet

Jimmy-2

Jimmy Lilliendahl er 48 år og godt i gang med sin gartneruddannelse – men mangler en praktikplads

Der er måske nok nogle, der vil synes at det er lidt sent at starte forfra på en uddannelse. Men Jimmy selv synes, at der er år nok at tage af; han jo kun er 48 og skal formentlig fortsætte med at arbejde til han er omkring de 70. ”Fysisk er jeg både sund og rask – og har en nysgerrig og åben tilgang til det meste, så jeg synes bestemt ikke, at jeg er for gammel til at skifte spor nu,” mener han.

Men det gør arbejdsgiverne åbenbart, for det er ikke lykkedes Jimmy at finde en praktikplads endnu. Han har derfor måtte tage sit seneste praktikforløb på skolen.

”Det kan godt gøre mig både ked af det og frustreret, for jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke kan være et attraktivt bud til en elevstilling.  Jeg er både mere moden, mere stabil og har anden erhvervserfaring med i rygsækken,” siger Jimmy, og fortsætter: ”Lige den del af mit sporskifte, kunne jeg godt have undværet, for jeg synes, at det er en svær kamp at skulle kæmpe. Fagligt ligger jeg i den rigtig gode ende på den tekniske skole, men hvad nytter det, hvis jeg ikke får chancen for at komme ud til en mester, og vise hvordan mine hænder er skruet på!” siger han.

Farvel til porcelænet

Jimmy arbejdede som blåmaler på Royal Copenhagens fabrik i Glostrup i 6 år indenfor flere discipliner. De mest kendte af Royal Copenhagens produkter er de berømte mussel-malede.  At være blåmaler er et håndværk, der kræver betydelig akkuratesse og koncentration. Det er en lang, kompliceret arbejdsproces, der kræver ca. 1.200 penselstrøg på en almindelig tallerken.

Selvom lukningen af fabrikken havde været længe undervejs, var det en hård nød for Jimmy at knække, at han i sommeren 2013 måtte sige farvel til porcelænet.

”Selvom jeg udadtil forsøgte at fremstå som om jeg havde styr på det hele, måtte jeg hurtigt indse, at jeg var fuldstændigt væltet. Min plan var jo, at jeg skulle male porcelæn resten af livet.”

Men der er ingen steder at gå hen og få et job, som det Jimmy mistede, så han skulle

finde en anden vej videre. Det tog sin tid, synes han:

”Jeg var bange for at vælge forkert. At skulle starte ny uddannelse er jo både hårdt psykisk – for mig i hvert fald – og i særdeleshed økonomisk.”

Blandt de mange ting, Jimmy var i tvivl om var sådan noget som “Er det nu den rigtige uddannelse? Vil den indfri mine drømme? Kan jeg holde til det rent fysisk? Er der et job bagefter? Er jeg mon for gammel?”.

På plus-siden talte forhold som at arbejde i fri luft, at hygge sig med planterne, at opleve årstidernes skiften og at få brugt kroppen hver dag.

”Jeg tror, jeg var hele vejen rundt i følelsesregistret,” fortæller Jimmy. ”Frygt og usikkerhed, nervøsitet, spænding, glæde, skepsis, overraskelse – og så en masse hvad-nu-hvis’er…”

Jimmy brugte mange timer på at diskutere med sin kone Camilla, om det nu også var anlægsgartner han skulle være. Men efter alle overvejelserne var han klar til at tage sin beslutning: “Jeg trængte til luft og lys, og ideen om at pleje haver tændte mig”.

Jeg valgte med hjertet

Jimmy-3Jimmy startede sin uddannelse i oktober 2014 og bliver færdiguddannet som i sommeren 2018. Lige nu er han i skolepraktik på Svanemosegård, Roskilde Tekniske Skoles praktikcenter. Skolepraktik er for dem, der ikke har fundet en læreplads. For ikke at sætte uddannelsesforløbet i stå, bliver man tilbudt at udvikle de praktiske færdigheder i et såkaldt praktikcenter.

“Det at være tilknyttet et skolepraktikcenter har jeg meget blandede følelser for. Det er alletiders at man har mulighed for at kunne fortsætte sin uddannelse, når nu det er så svært at finde en mester, der vil have en voksenelev. Men jeg har stadig svært ved at skulle fortælle til andre, at jeg er i skolepraktik, da det i mine øjne er et signal om, at jeg ikke er god nok til at kunne skaffe mig en læreplads. Det piner mig i den grad, at jeg føler mig som en dårligere elev, som ikke selv kan tage vare på sin uddannelse, selvom rigtig mange har forsøgt at overbevise mig om, at jeg en god og dygtig elev. Det synes jeg er svært!!” fortæller Jimmy ærligt.

”Samtidig er jeg enormt glad for, at jeg har valgt at følge mine interesser og mit hjerte, selvom det ikke er den nemmeste vej. Jeg tror at man kommer længst og trives bedst, hvis man giver sig selv lov til at mærke efter, hvad det er man vil. Og så handler derefter.

Så hvis jeg skal se på mine forventninger til mit sporskifte, er de til fulde blevet indfriet, og har levet op til de drømme og tanker jeg havde gjort mig, inden jeg valgte hvilket spor jeg skulle hoppe over på. Hver dag byder på nye spændende udfordringer, jeg stiller spørgsmål, bliver klogere og får nye erfaringer.”

Når Jimmy fortæller at han er startet på en helt ny uddannelse møder han mange forskellige reaktioner. De fleste løfter øjenbrynene og spærrer øjnene helt op. Det kan være svært at afkode hvad folk virkelig mener, synes Jimmy. Er de overraskede? Tænker de, at han er et fjols? Og at han da aldrig når i mål? Er de mon hudløst ærlige og imponerede?

”Det, de siger til mig, er udelukkende opbakning, respekt og anerkendelse. Og interesse for mig og min uddannelse. Men i perioder har jeg da været ved at give op. For eksempel har det været ekstra meget op ad bakke at finde en elevplads. Det har føltes som et nederlag inden i mig, når jeg fik afslag på afslag. Så jeg har da hængt lidt med næbbet til tider. Men de få, jeg har åbnet op over for, har støttet mig, forsøgt at overbevise mig om at jeg er fantastisk og givet mig fornyet håb” fortæller Jimmy.

Uddannelse gennem hele livet

Det er ikke første gang Jimmy sadler om. Han er oprindeligt uddannet kok, men forlod branchen for mange år siden, fordi han ikke kunne trives med det hårde miljø og de sene arbejdstider. I Jimmys familie er det ikke ualmindeligt at uddanne sig gennem hele livet.

Antallet af voksenlærlinge falder

For at kunne gå under betegnelsen voksenlærling, skal man være fyldt 25 år. Der er ikke tal på aldersfordelingen blandt voksenlærlingene, men antallet af påbegyndte voksenlærlingeforløb er faldet betydeligt siden 2007. I 2011 var der godt 2000 voksne, der påbegyndte en uddannelse som lærlinge, hvilket er en halvering af tallet fra 2007*. Det er nærliggende at tro, at det har noget at gøre med at det er meget svært at finde en praktikplads.

*Deloittes rapport “Evaluering af voksenlærlingeordningen sept. 2013”.

Jimmys kone Camilla læste først til sociolog, men da hun ikke kunne få job efter endt uddannelse, besluttede hun sig for at blive sygeplejerske. I dag er hun glad for sit arbejde på den palliative afdeling på Vigerslevhus.

Derfor skræmmer det ikke Jimmy at skulle leve på lavt blus på SU, lærlingeløn og med praktikperioder, hvor indkomsten ikke er som for en gennemsnitlig familie:

“Selvfølgelig kan det mærkes økonomisk, at jeg er i gang med en uddannelse, men vi sørger for at indrette vores livsstil og økonomi efter de skiftende indtægter”.  

Det er heller ikke noget problem at skulle til at gå i skole igen:

“Min elevtid som porcelænsmaler sendte mig på skolebænken, og som anlægsgartnerelev skal man også kunne sidde stille og tilegne sig viden” fortæller han og fortsætter, “men jeg er da ikke bleg for at indrømme, at jeg snart synes det er nok med nye uddannelser og dermed også skolearbejde. Jeg håber at denne her uddannelse er den sidste jeg tager, og at jeg skal være anlægsgartner resten af mit liv!”

Hvis du kan hjælpe Jimmy med at finde praktikplads eller kender nogen der kan, er du velkommen til at kontakte ham direkte på mail: blaamaler@gmail.com

LINKS:

https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/anlaegsgartner
https://info.jobnet.dk/arbejdsgiver/fakta+om+jobcentrenes+tilbud/tilskud+til+voksenl%C3%A6rlinge
http://blivanlaegsgartner.dk/erhvervsuddannelser/generel-information/tilskudsordninger.aspx
http://www.rts.dk/

Fra ufaglært til faglært

”Det her vil jeg simpelthen ikke mere” tænkte Line efter et sammenstød med sin supervisor  på det rejsebureau, hvor hun havde været ansat i 16 år. Det blev starten på slutningen af Lines karriere i rejsebranchen.

Line Hertz Larsen bor i Hillerød sammen med sin 18-årige søn Andreas. Hun er 47 år, og var sådan set glad nok for sit arbejde i mange år. Men hun havde også længe haft et spirende ønske om at få den uddannelse, hun aldrig fik som ung.

Sammenstødet med supervisoren i starten af 2013 var kulminationen på en meget turbulent periode, for Line mistede sin mand Michael i 2011 efter et sygdomsforløb med kræft.  Tiden efter Michaels død var én lang personlig udvikling for Line:

”Jeg var ikke den samme Line, der kom tilbage på arbejde efter det. Jeg var helt anderledes. Langt mere kontant og bedre til at sige fra og til. Og jeg var overrasket over og ked af, at mine kolleger tilsyneladende ikke kunne rumme det. Line besluttede efter oplevelsen med supervisoren, at hun ville sige sit job op efter sommerferien, men virksomheden kom hende i forkøbet og i stedet blev hun sagt op. Det åbnede pludselig døren til nye muligheder.

Realkompetencevurdering
Line havde i flere år syslet med tanken om at forlade rejsebranchen og ville gerne have en uddannelse. Men det var afgørende at hun kunne beholde en indtægt, for efter Michaels død var det vigtigste, at hun og Andreas kunne blive boende i familiens gamle hus. Valget faldt på lægesekretæruddannelsen, hvor hun kunne bruge sine erfaringer indenfor service og administration og samtidig få løn under uddannelse. Det var også vigtigt, at der var gode udsigter til arbejde de næste mange år.

Inden hun kunne søge ind på lægesekretæruddannelsen, måtte Line have papir på sine mange års erfaring. Det er nemlig et krav at man har en  kontorassistentuddannelse eller tilsvarende for at søge optagelse på lægesekretæruddannelsen.

Forud for en kontorassistentuddannelse blev det aktuelt for Line at få foretaget  en realkompetencevurdering. Det er en officiel anerkendelse af erhvervserfaring der foretages af uddannelsesinstitutionerne, f.eks. VUC eller Erhvervsakademiet. Når man har fået vurderet sine reelle kompetencer kan man som regel søge merit for nogle fag på en uddannelse. Line blev således vurderet i forhold til en uddannet kontorassistent, og fik merit for en række fag. Med realkompetencevurderingen i hånden lagde Line sammen med sin studievejleder en plan for at tage de manglende fag og i august 2013 stod hun med sin uddannelsesplan i hånden.

Ud over udfordringerne med at sidde på skolebænken igen, fik Line også et par rigtigt gode ”skolekammerater” i tre andre kvinder, der også havde erfaring fra kontorområdet. Sammen blev de fire kvinder kontorassistenter med speciale i administration i sommeren 2014.

Ud over udfordringerne med at sidde på skolebænken igen, fik Line også et par rigtigt gode ”skolekammerater” i tre andre kvinder, der også havde erfaring fra kontorområdet. Sammen blev de fire kvinder kontorassistenter med speciale i administration i sommeren 2014.

Papir på det

I forløbet gik det op for mig, at jeg har rigtig meget med mig… kundeservice, administration og service i almindelighed. ”Processen har været vigtigst”, siger Line. ”Det er især processen, der har været meget givende – og den ville jo være det samme, selvom jeg ikke fik papir på det. Men jo, det betyder SÅ meget at være faglært frem for ufaglært.”
”Jeg er super stolt af det – det er jeg. Føler at jeg har mere ballast nu.”

Den største støtte til at komme igang fik Line fra veninden Jeanette, som selv gik i gang med en SOSU uddannelse for små syv år siden. Hun pressede på, fortalte om stort og småt fra sit eget studie og forsynede Line med links til lægesekretæruddannelsen.

Veninden  startede med at tage en 9. kl og derefter en uddannelse som Social- og Sundhedsmedhjælper. På en måde blev hun også en rollemodel for Line i forhold til overhovedet at tage beslutningen om at studere:

”Jeg syntes det var  SÅ sejt – og var vild af beundring, da hun skrev sin afsluttende opgave! Når deres familie med 2 børn kunne få det til at hænge sammen økonomisk, så ku’ jeg også! For mig var det et bevis på at så kan det altså lade sig gøre – man skal bare tage beslutningen…”
Der var tidspunkter undervejs, f.eks. da Line læste HF fag, hvor frustrationerne hobede sig op.

”Jeg indrømmer at jeg ind i mellem var på dybt vand, f.eks. med de store opgaver, som er en naturlig del af al skolegang i dag. Der ku’ jeg godt mærke, at der er forskel på at være 26 og 46 år. Da jeg gik i gymnasiet, afleverede vi opgaver af langt mindre omfang. Det var nok en klap, der godt kunne være gået ned, hvis ikke jeg havde fået hjælp og støtte af Andreas, som selv går i  gymnasiet nu…” siger Line, og understreger at også kæresten Henrik undervejs har været en stor støtte med bl.a. konstruktiv kritik og kommentarer på opgaven til hendes fagprøve.

Fremtidsplanerne
Line startede på lægesekretæruddannelsen i oktober 2014. Derefter er planerne ikke helt fastlagt, men Line har naturligvis tænkt over hvad næste træk kunne være:
”Jeg bliver nok nogle år i hospitalsverdenen  – på ambulatorier, eller lidt mere reception- eller modtagelsesagtigt – det ligner mest det, jeg kommer fra. Ellers ser jeg mig selv i en lækker privat praksis, hvor jeg er lægesekretæren med styr på det hele de næste 20 år!”

Henvisninger: