Coach før coaching blev kendt……
Jeg er uddannet NLP Master Practitioner i 1999 på Dansk NLP Institut. Umiddelbart efter gik jeg i gang med coaching-overbygningen, ledet af den anerkendte amerikanske Mastercoach Jan Elfline. Jeg kunne derfor allerede i år 2000 kalde mig “Mastertrained Coach”. Det var der nu ikke mange i Danmark, der vidste hvad var. Men i USA var det allerede almindeligt at lade sig coache enten ved personlige møder eller pr. telefon, når der var noget man ville opnå eller forandre. Over there har det altid været tilladt at tale om sine egne ambitioner og styrker, men i årtusindeskiftets Danmark var vi ikke modne til den slags endnu. Der var slet ingen mediedækning af fænomenet coaching – og ingen anede hvem Anthony Robbins var…
For mig er coaching en dialog mellem to mennesker, hvoraf den ene – nemlig dig – er i fokusJeg fik hurtigt fornemmelsen af, at mange mennesker gik og tumlede med følelsesmæssige eller vanebetingede problemstillinger. Noget som ikke krævede terapi, men som jeg kunne afhjælpe med mine coaching redskaber. Jeg har siden arbejdet med mange forskellige mennesker, mange forskellige problemstillinger og har selv udviklet mig gennem dialoger, kurser, rejser og supervision.
I dag er coaching et vidt begreb. På nettet, i bøger og på forskellige uddannelser kan man finde definitioner i tusindvis. For mig er coaching en dialog mellem to mennesker, hvoraf den ene – nemlig dig – er i fokus
Jeg benytter en række spørgemetoder, der kan bringe dig igennem fortrængninger og forhindringer så du får øje på nye vinkler og muligheder.
Jeg er medlem af ICF’s (International Coach Federation), akkrediteret ACC (Associated Certified Coach), arbejder under tavshedspligt og efter ICF’s etiske standarder. Jeg er løbende i udviklingsforløb selv og arbejder med såvel danske som internationale coaches som mentorer.