Hvor svært kan det være?

Imens globaliseringen gør verden mindre, synes de kulturelle forskelle undertiden at komme i vejen for vores forståelse af hinanden.

Hvis du arbejder i et internationalt, multikulturelt miljø ved du sandsynligvis, hvor frustrerende selv små problemer kan være:

Det, der på den ene side er det spændende og udfordrende ved at arbejde med mennesker fra andre kulturer, kan på den anden side forekomme irriterende og svært at acceptere. ”Hvor svært kan det være – de kan da bare tænke og gøre som jeg?” ”Hvorfor gøre sådan et stort nummer ud af tingene?” eller “Hvorfor ignorerer de problemer, der er så indlysende for mig?”.

For at overvinde disse vanskeligheder i hverdagen, er vi nødt til at forstå mere om, hvordan “de andre” tænker, opfatter, føler og reagerer. Når vi forstår lidt mere, finder vi flere muligheder for at kommunikere på en effektiv og vedkommende måde.

Jeg har selv haft situationer med flere kulturer tæt inde på livet og forstår behovet for at udtrykke og dele tanker som en del af processen med at løse problemer i interkulturelle sammenhænge.

Har du brug for at  vide mere om kulturel mangfoldighed med henblik på at gøre dig forståelig, eller for at blive bedre til at kommunikere i en multikulturel gruppe, er du velkommen til at kontakte mig.