Farvel til rejsebureauet – Line ville være lægesekretær
”Det her vil jeg simpelthen ikke mere” tænkte Line efter et sammenstød med sin supervisor på det rejsebureau, hvor hun havde været ansat i 16 år. Det blev starten på slutningen af Lines karriere i rejsebranchen.
Line var på det tidspunkt 46 år og eneforsørger. Alligevel besluttede hun efter oplevelsen med supervisoren, at hun ville sige sit job op efter sommerferien. Men skæbnen kom hende i forkøbet og i stedet blev hun sagt op. Det åbnede pludselig døren til nye muligheder.
Realkompetencevurdering
Line havde i flere år syslet med tanken om at forlade rejsebranchen og ville gerne have en uddannelse. Valget faldt på lægesekretæruddannelsen, hvor hun kunne bruge sine erfaringer indenfor service og administration og der var gode udsigter til arbejde de kommende år.
Det er et krav at man har en kontorassistentuddannelse eller tilsvarende for at man kan søge optagelse på lægesekretæruddannelsen. Derfor måtte Line først have papir på sin kontorerfaring. Derfor blev det aktuelt for Line at få foretaget en realkompetencevurdering, som er en officiel anerkendelse af ens erhvervserfaring, og som foretages af uddannelsesinstitutionerne, f.eks. VUC eller Erhvervsakademiet. Når man har fået vurderet sine reelle kompetencer, kan man som regel søge merit for nogle fag på en uddannelse. Line blev således vurderet i forhold til en uddannet kontorassistent, og fik merit for en række fag.
”I forløbet gik det op for mig, at jeg har rigtig meget med mig… kundeservice, administration og service i almindelighed.” konkluderer Line om processen med at afklare sine kompetencer.
Papir på kompetencerne
”Processen har været vigtigst”, siger Line. ”Det er især processen, der har været meget givende – og den ville jo være det samme, selvom jeg ikke fik papir på det. Men jo, det betyder SÅ meget at være faglært frem for ufaglært,” fortæller hun, og tilføjer:
”Jeg indrømmer at jeg ind i mellem var på dybt vand, f.eks. med de store opgaver, som er en naturlig del af al skolegang i dag. Der ku’ jeg godt mærke, at der er forskel på at være 26 og 46 år. Da jeg gik i gymnasiet, afleverede vi opgaver af langt mindre omfang. Det var nok en klap, der godt kunne være gået ned, hvis ikke jeg havde fået hjælp og støtte af min søn, som selv gik i gymnasiet på det tidspunkt…”. Desuden understreger hun, at også kæresten undervejs var en stor støtte.
Hvordan gik det så? Blev Line lægesekretær? Og fik hun arbejde?
”Jeg gik til eksamen før sommerferien 2016 og startede mandagen efter i mit nye job. Jeg er der stadigvæk og føler at her kan jeg godt blive længe” fortæller hun.
”Jeg har fundet min rette hylde endnu en gang og arbejder med et speciale, der er vildt spændende og hvor der er konstant tempo, udviklende tværfagligt samarbejde med ambulatoriets læger og konstant “produktion” (Ambulatoriet er for gravide: deres skanninger, lægebesøg ultralyd, jordemoderbesøg osv.) Jeg har specialiseret mig i en række emner og har ansvaret for disse. Jeg bruger alt fra min uddannelse, men også en pæn stor del fra mit job i rejsebranchen, så som planlægning, booking, logistik, intern service, telefon, reception og skrankeservice.
Set i bakspejlet, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg har gjort det rigtige. Og jeg er meget bevidst om at jeg gjorde det på det helt rette tidspunkt, selvom det var tildels tvunget af at jeg blev fyret på det tidspunkt” siger Line og fortsætter:
”Og nej, jeg har ikke følt det som en belastning at være “voksen-elev”-tvært imod! Jeg har kunne trække så meget på min erfaring og i den grad også et liv der indtil nu, er levet med alt hvad det har indebåret for mig”.
Hun synes det er en ekstra bonus, at hun bor og arbejder i samme by ”Jeg føler mig meget heldig!” slutter hun.
